citat_computer

Vestfrost Solutions

Vores samarbejde med Mindzeed har været utroligt givende...

Finn Valther Rasmussen, Group IT-Manager, Vestfrost Solutions

Siden jeg trådte til som Group IT-manager i Vestfrost Solutions i 2023, har en af mine opgaver været at videreudvikle vores samarbejde med Mindzeed. Vores virksomhed, som er aktiv både i Danmark og Ungarn, navigerer i den konstante udfordring med at beskytte data og interesser inden for de følsomme områder, hvor vi leverer vores køle- og fryseprodukter. Det er en opgave, der kræver avanceret teknologi, men i høj grad også en robust IT-sikkerhedskultur blandt vores ansatte. Derfor er vedvarende IT-awarenesstræning afgørende for både vores medarbejdere og ledelse – og ikke mindst også overfor vores kunder, og det ansvar vi bærer der.

En tilpasset løsning på tværs af sprog og kulturer

Fra starten har jeg sat stor pris på Mindzeeds evne til at skræddersy deres løsning til vores specifikke krav, især når det gælder at bryde de sprogbarrierer, som tidligere har gjort vores interne forsøg på awareness-træning utilstrækkelige. Mindzeed har leveret tilpassede løsninger på dansk, engelsk, og ungarsk, som har sikret at medarbejdere på tværs af landegrænser og sprogbarrierer kan tilgå og udnytte træningen effektivt. Det har gjort, at medarbejderne har taget rigtig godt imod modulerne, og de oplever det både nemt og intuitivt at komme gennem træningen.

Jeg oplever samtidig at Mindzeed sørger for hurtig oversættelse og implementering af nye moduler, vi har brug for, hvilket holder os ajour inden for IT-awareness.

Robust It-sikkerhedskultur og forbedret kundetillid

Mindzeeds platform har også muliggjort en mere moderne tilgang til vores IT-sikkerhedspolitikker ved at kunne integrere skræddersyet indhold direkte fra Vestfrost Solutions' egne politikker. I stedet for det klassiske dokument der skal læses, kører vi nu IT-sikkerhedspolitikken igennem modulerne, hvilket har øget engagementet betydeligt. Det er især værdifuldt for nye medarbejdere, der hurtigt kan få et overblik og forståelse for vores IT-politik, som er vigtig for vores virksomhed.

Et andet nøgleelement er muligheden for at lave simulerede angreb, som f.eks. phishing. Det har styrket bevidstheden og giver et øget fokus på IT-sikkerhed som et centralt område.

Vores samarbejde med Mindzeed har været utroligt givende, fra deres tilpasningsevne til deres hurtige responstid og forståelse for vores virksomheds behov. Dette partnerskab har ikke kun dybtgående forstærket vores IT-sikkerhedsbevidsthed, men har også cementeret vores mål om at være en ansvarlig og troværdig partner for vores kunder. De tydelige forbedringer i medarbejdernes engagement og forståelse for IT-sikkerhed har betydeligt styrket vores samlede sikkerhedsstilling og forbedret kundetilliden.

Vil du gerne vide mere?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Kontakt for tilbud
Hvor kender du Mindzeed fra?

Eller du kan udfylde vores tilbudsformular her!

Citat fra Mindzeed

Designet til at passe ind i medarbejdernes daglige arbejde

Læs hvordan Frie og Mindzeed samarbejder.