9 råd til awareness-træning, der faktisk virker

For dig, der vil gøre noget ved it-sikkerheden – uden at kede dine medarbejdere ihjel

9 råd til awareness-træning, der faktisk virker

For dig, der vil gøre noget ved it-sikkerheden – uden at kede dine medarbejdere ihjel

Awareness-træning i it-sikkerhed bliver ofte misforstået – det handler ikke om at sende en video og håbe, nogen ser den. Det handler om mennesker, timing og kontekst.
Cybertrusler bliver mere kreative. Mennesker bliver distraherede. Og virksomheder… ja, mange tror stadig, at awareness-træning i itsikkerhed bare handler om at sende en video og håbe, nogen ser den.

Awareness-træning i it-sikkerhed behøver hverken være tungt eller kedeligt – det handler om at engagere medarbejderne, ikke skræmme dem.

For virkeligheden er:

82 % af alle sikkerhedsbrud skyldes menneskelige fejl.
Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder, der tester deres medarbejderes viden løbende. Det er lidt som at give nogen en brandslukker og aldrig vise dem, hvordan den virker.

Her får du 9 råd, der hjælper dig med at få awareness til at give mening – både for dig og for dine kolleger.

De 9 råd i korte træk

  • Træn alle – ikke bare dem i it-afdelingen.
  • Giv folk det, der er relevant for deres rolle.
  • Flet jeres egne politikker ind i træningen.
  • Træn på sprog, folk forstår – og på tidspunkter, der passer.
  • Husk at dokumentere – ellers tæller det ikke.
  • Slip for excel-ark – automatisér det hele.
  • Test medarbejdernes viden – også før I starter.
  • Phishing er ikke det eneste – men det er vigtigt.
  • Micro learning + nudging = bedre læring.

Awareness-træning i it-sikkerhed behøver dog ikke være kedeligt eller kun stå i en liste. Faktisk er det en af de mest effektive måder at mindske risikoen for brud på datasikkerheden. Lad os kigge lidt nærmere på de 9 punkter.

1. Træn alle – ikke bare dem i it-afdelingen

Det nytter ikke kun at træne teknikere og it-ansvarlige. De fleste phishing-angreb rammer helt almindelige mennesker i HR, regnskab, salg osv.

Og selvom NIS2, DUKA, D-mærket og GDPR ikke nødvendigvis rammer alle brancher direkte, så gør kravene om dokumentation og ansvar det.

Awareness handler ikke bare om compliance – det handler om ansvar og tryghed. Også for medarbejderens digitale liv derhjemme.

Anbefalinger:

  • Gør det klart, hvorfor alle skal trænes – og hvad de får ud af det
  • Sæt fokus på, at træningen også hjælper privat
  • Kommunikér det som en fælles opgave – ikke en kontroløvelse

2. Giv folk det, der er relevant for deres rolle

Forestil dig at få et kursus om sikkerhedsprotokoller i serverrum, når du arbejder i receptionen. Det er spild af tid – og skaber modstand.

I stedet: målret træningen. En økonomimedarbejder skal kunne spotte direktørsvindel. En marketingspecialist skal vide, hvad man må dele – og hvad man ikke må.

Anbefalinger:

  • Brug ordet “roller” – og lad det være styrende for træningen
  • Del medarbejdere op i grupper med forskellige mål
  • Brug eksempler fra deres hverdag

3. Flet jeres egne politikker ind i træningen

De fleste virksomheder har fine pdf’er med retningslinjer – som ingen læser. Eller finder. Eller forstår.

I stedet for at gemme dem væk på intranettet, så integrér dem i træningen. Når noget føles konkret og tæt på, er der større chance for, at det faktisk bliver husket.

Anbefalinger:

  • Link direkte til jeres egne politikker i kurset
  • Brug cases fra jeres egen hverdag
  • Sørg for, at det er let at finde materialet bagefter

4. Træn på sprog, folk forstår – og på tidspunkter, der passer

Ikke alle medarbejdere læser dansk perfekt. Ikke alle har ro til at tage et kursus kl. 14.12, mens supporttelefonen ringer.

Derfor skal træning kunne tages, når det passer – og på det sprog, der giver mening.

Anbefalinger:

  • Brug en platform med sprogvalg og undertekster
  • Sørg for mobilvenlighed og fleksibel adgang
  • Giv plads til at folk kan pause og vende tilbage

5. Husk at dokumentere – ellers tæller det ikke

Har de gennemført? Har de forstået det? Har I bevis, hvis nogen spørger?

Uden data og dokumentation bliver awareness bare “noget vi gjorde engang”.

Anbefalinger:

  • Sørg for, at I kan se gennemførsel pr. medarbejder
  • Brug statistik til at spotte svage punkter
  • Del diplomer eller badges – det motiverer mere, end man tror

6. Slip for excel-ark – automatisér det hele

Det bliver hurtigt bøvlet, hvis du manuelt skal holde øje med, hvem der skal tage hvilke kurser – især i større organisationer med mange ansatte og jobfunktioner.

Men det kan automatiseres. Når din træningsplatform taler sammen med virksomhedens systemer (f.eks. jeres brugerstyring), får nye medarbejdere automatisk tildelt det rigtige kursus – uden at nogen skal røre en finger.

Anbefalinger:

  • Brug systemintegration (fx til HR-system eller brugerstyring)
  • Tildel træning automatisk ud fra medarbejderens rolle eller afdeling
  • Sørg for, at nye medarbejdere automatisk bliver onboardet til træning fra første dag

7. Test medarbejdernes viden – også før I starter

Det giver ikke mening at måle “fremskridt”, hvis du ikke ved, hvor folk startede.

Test før og efter. Ikke for at pege fingre, men for at finde ud af, hvor skoen trykker – og hvad der virker.

Anbefalinger:

  • Lav simple før- og efter-tests
  • Brug realistiske scenarier – ikke trickspørgsmål
  • Gør det til en del af læringen, ikke en eksamen

8. Phishing er ikke det eneste – men det er vigtigt

Phishing er stadig den mest brugte metode til at få adgang til systemer. Ifølge trendrapporten rammer næsten 9 ud af 10 succesfulde angreb via social engineering.

Men det stopper ikke der. Dårlige adgangskoder, fake fakturaer og vildledning over telefonen er også hverdag.

Anbefalinger:

  • Lav bredere tests, der dækker flere typer angreb
  • Brug feedback til at forbedre træningen
  • Vis eksempler på rigtige angreb – det sætter tingene i perspektiv

9. Micro learning + nudging = bedre læring

Ifølge Ebbinghaus’ glemsekurve glemmer vi op til 70 % af ny viden inden for det første døgn, hvis vi ikke bliver mindet om den løbende.

Derfor fungerer microlearning: korte læringsbidder spredt ud over tid. Når det kombineres med notifikationer, diplomer, point og små nudges, bliver budskabet siddende.

Digital awareness bliver ikke bare en tjekliste, men et fælles projekt, der skaber ansvar og engagement.
Det skal ikke føles som undervisning, ledelsen påtvinger medarbejderne – det skal opleves som reel udvikling. Og det kan mærkes, både i kulturen og på bundlinjen.

Anbefalinger:

  • Del kurset op i moduler – og drys dem ud over året
  • Brug automatiske påmindelser og notifikationer
  • Beløn engagement med diplom, badge eller score

Vis samlet fremgang – så det føles som et fælles projekt.

Når awareness-træning i it-sikkerhed tilpasses den enkelte rolle og virksomhedens risikobillede, begynder det at virke i praksis.

Tak, fordi du læste med

Vi ved godt, at awareness-træning ikke er det mest hotte emne i verden. Men det er ret vigtigt. Ikke bare fordi det står i lovgivningen – men fordi 82 % af alle sikkerhedsbrud starter med noget så simpelt som en menneskelig fejl.

Og så er det tankevækkende, at så få virksomheder reelt tester deres medarbejderes viden, selvom angrebene bliver mere og mere personlige og svære at spotte. AI og it-kriminelle har gjort det svært for selv den dygtigste menneskekender, at gennemskue om Hans fra IT ER Hans fra IT eller en helt anden, som ikke har gode intentioner.

Derfor handler awareness ikke om at krydse noget af i et excelark. Det handler om at ruste folk til at agere sikkert – både på arbejdet og i deres privatliv.

Mindzeed laver awareness, der faktisk bliver gennemført

Hos os får du ikke bare adgang til et læringssystem. Du får en løsning, der bliver brugt. Med høj gennemførelsesprocent, relevant indhold og tydelig dokumentation.

Awarenesstræning phishingtræning phishingtraining cybersecurity itsikkerhed awarenesstraining humanfirewall humanfactor behaviouraltraining gdpr nis2 iso27001 isae3402 microlearning

Klar til at se Mindzeed i praksis?

Book en 30-minutters demo eller få et uforpligtende tilbud.